Sådan finder du en maler i Randers

30 November 2020
Camilla Skøtt

At finde en maler i Randers – eller i en hvilken som helst anden by for den sags skyld – er i sig selv let nok. Men at finde den rigtige maler er en helt anden sag. Hvordan gør du det? Vi har tre gode råd, du kan have med i baghovedet, når du indleder jagten.

Håndværkere har ry for at være nogle rigtige slendrianer, men om der er hold i fordommene, ved vi ikke. Vi ved til gengæld, at de fleste, der er på jagt efter en håndværker af den ene eller anden art, leder efter en fagmand, der kan udføre et professionelt stykke arbejde.

Leder du efter en maler, er der tre ting, du bør gøre, inden du takker ja til et tilbud: 1) Søge referencer i dit netværk, 2) indhente tilbud og 3) være kritisk. Hvorfor, spørger du måske – og svaret er enkelt: For at sikre dig den bedst mulige kvalitet til den bedst mulige pris.

Tre tips til at finde en dygtig maler

Punkt nummer et er at starte din jagt i dit netværk. Har du venner eller bekendte, der har haft hyret et malerfirma, og hvilke oplevelser havde de med de respektive håndværkere? Der er ikke noget, der slår en god og mundtlig anbefaling fra folk, der kender dig.

Punkt nummer to handler om at indhente tilbud. Medmindre alle, du kender, siger at ét specifikt firma er det bedste er det bedste, kan det godt betale sig at indhente to-tre tilbud på arbejdet, så du har noget at sammenligne med. På den måde sikrer du, at du får de bedste materialer og den bedst mulige pris, ligesom du får mulighed for at mærke efter, om kemien er der.

Sidst men ikke mindst kan du med fordel være kritisk overfor tilbuddene; er det de rette materialer, og er prisen fair? Får du den kvalitet, du forventer til en pris, du er villig til at betale?

More articles