Få et smukt sæbebehandlet gulv med en gulvafslibning i Valby

04 April 2019
Astrid Pedersen

editorial

Måske har du set et af de smukke, lyse, sæbebehandlede trægulve hos en nabo eller en bekendt, og undret dig over, hvorledes et trægulv kommer til at se sådan ud. Især hvis dit eget trægulv nærmest bare er gulligt eller gråt og mat i overfladen, og slet ikke nær så ensartet og silkemat. Der er såmænd ikke det store trylleri forbundet ved et sæbebehandlet trægulv – og det kan blive dit, hvis du ønsker det!

Hvordan opnår mit gulv det kønne og strålende look?

Hvis ellers dit trægulv er sundt og intakt, og træværket ikke fejler noget alvorligt eller har graverende skader, er der intet i vejen for, at du kan få det samme lækre gulv. Det kræver blot en grundig og effektiv gulvafslibning. Ved en gulvafslibning bliver det øverste – allerhøjst 1 – 2 millimeter – af gulvets overflade på skånsom vis fjernet ved hjælp af sandpapir i forskellige kornstørrelser, som monteres på en gulvslibemaskine.

En dygtig og professionel gulvmand kan vurdere, præcis hvor meget – eller hvor lidt – der skal slibes af dit trægulv, førend det eftertragtede jævne resultat kan opnås. Jo mindre, der fjernes af træværket ved en gulvafslibning, des flere afslibninger vil gulvet kunne tåle igennem sin levetid. Derfor anbefales det at gøre brug af professionel arbejdskraft, når en gulvafslibning skal udføres. En professionel, faglært håndværker har erfaringen og håndelaget, og vil kunne komme ind i selv de mest kringlede kroge og rundt om de skarpeste hjørner med det tunge maskinel.

Vælg den rette efterbehandling

Når selve det tunge arbejde med gulvafslibning er overstået, skal du vælge efterbehandling. Ønsker du den hvidlige og silkematte overflade, skal du vælge en sæbebehandling – men samtidig være opmærksom på, at denne type efterbehandling kræver megen pleje. Din gulvmand kan udføre behandlingen, og vejlede med hensyn til vedligeholdelse, så du kan have glæde af dit sæbebehandlede gulv i mange år. Få et godt tilbud på gulvafslibning og sæbebehandling på gkservice.dk

More articles