Hvad er en hybridbil?
Hvad er en hybridbil? Læs mere hos Det Digitale Bilhus
Kendetegnet ved en hybridbil er, at den har en forbrændingsmotor samt en eller flere elmotorer. En hybridbil har altid automatgear, med mindre den er af typen mild hybrid. Grunden til at hybridbiler har automatgear er, at den selv skal kunne skifte mellem at køre på benzin/diesel eller el. Hvorvidt bilen kører på det ene eller det andet, afhænger bl.a. af, hvor hurtigt man kører. Hybridbiler har et højvoltbatteri, som oplades automatisk under kørsel og når man bremser. Når batteriet er tilstrækkeligt ladet op, vil bilen automatisk skifte over til at køre på ren el.
Toyota er én af de producenter, der gennem de seneste år har satset på hybridbiler. Toyotas hybridbiler har dynamiske køreegenskaber og afslappet komfort. Derudover er kombinationen af kraftfuld acceleration og lavt brændstofforbug med til at gøre hybridbilerne fra Toyota meget populære blandt bilejere. Toyotas hybridbiler er desuden dækket af fabriksgaranti på 5 år. Efter de 5 år, eller de første 100.000 km., tilbydes en fordelagtig aftale om et årligt helbredstjek, som vil gøre bilen berettiget til endnu et år med Toyotas Hybrid Tryghedsprogram.
Forskellige typer af hybrid biler
Der findes tre forskellige typer hybridbiler. Mild hybrid kører ikke på el, men har en lille elmotor. Elmotoren hjælper forbrændingsmotoren ved spidsbelastninger. Hybridbilen kan både køre på benzin og på el. Den skal ikke lades op, men tankes som en helt normal bil. Til sidst er der plug-in hybridbilen, som også kan køre på både benzin og el. Denne type hybridbil skal lades op.
Fordelene ved en hybridbil er, at den kører langt på literen og at det er hurtigt at tanke den op. Derudover er den støjsvag under kørslen, og har en lav CO2-udledning. Ulemperne kan være, at de ikke kan trække tung last, og at ikke alle hybridbiler fås med anhængertræk.