Gør klimaet en tjeneste med en varmepumpe

13 June 2022
Niels Geckler

editorial

Klimaspørgsmålet kan virke helt lammende i sit omfang, men du kan gøre dit til at mindske klimaaftrykket med den rette varmekilde i boligen. Skift for eksempel et gammelt oliefyr ud med en varmepumpe.

Har du et gammelt oliefyr til opvarmning af din bolig er der mindst to gode grunde til at skifte det ud. Dels er det en dyr måde at få varmen på i huset sammenlignet med mange andre former for opvarmning og dels er det skidt for klimaet i forhold til andre varmekilder, der er tilgængelige i en almindelig dansk husstand.

En varmepumpe kan være en løsning, hvis du ikke lige har mulighed for at blive koblet på et fjernevarmenet af en eller anden grund – måske fordi du bor et sted, hvor der ikke føres fjernvarme ud. Varmepumper fås i forskellige typer med væres deres fordele og anvendelsesområde, og også med hver deres begrænsninger. Det er vigtigt at vælge den mest hensigtsmæssige type og sikre sig, at anlægget får den rette dimensionering.

Varmepumpe

Tre forskellige typer af varmepumper

Man kan få luft til luft varmepumper, der henter varme ud af luften udendørs og ved hjælp af en varmeblæser inde i huset varmer rummet op. Den kan monteres over alt uden at der er brug for radiatorer eller gulvvarme. Til gengæld kan det være svært at varmer større boliger op effektivt med den type varmepumpe.

Med en luft til væske varmepumpe får du en varmekilde, der skal kobles til radiatorer eller gulvvarme med væske i. Det har du allerede hvis, du i forvejen varmer huset op med et oliefyr. Denne type varmepumper henter også varmen fra den udendørs luft og omdanner den via et apparat uden på huset til varme inden dørs. Jordvarmen henter ved hjælp af en masse slanger under et større areal af jorden varmen ud af jorden og overfører den til radiatorer eller gulvvarme.

More articles