Få malerens bedste råd

19 October 2020
Camilla Skøtt

Skal du male hvidt eller blåt? Skal du bruge malertape eller ej? Hvilket udstyr skal du købe, og hvilken maling skal du vælge? Der er mange spørgsmål, når man skal i gang med at male, og det er ikke altid så enkelt endda. Vi kan ikke svare på det hele, men vi har talt med en maler, og vi videregiver hans tre bedste råd lige her.

Når du skal male, er det vigtigt, at du forbereder dig godt. Det er udstyret og malingen, der er afgørende for resultatet – det fortæller en maler:

“Du må ikke gå ned på udstyret, når du skal male. Det er alfa og omega for et godt resultat, og det er ganske enkelt umuligt at opnå et flot og ensartet look med billig maling og dårligt udstyr.”

Men hvordan vælger du de rigtige ting? Læs med under billedet, og bliv klogere på malerens verden.

Tre gode råd til dig

1) Vælg den rette maling. Det kan vi selvfølgelig sagtens sige, for hvis du ikke kender til maling, hvordan ved du så, at du vælger den rette? Der er ikke andet for end at sætte dig ind i sagerne og spørge dig for. Sig hos farvehandleren, at du skal bruge en maling af en god kvalitet, og stol på, at sælgeren ved, hvad du skal bruge.

2) Gå ikke ned på udstyr. Det bliver aldrig rigtig godt, hvis du ikke har udstyret i orden, så sørg for at købe pensler, ruller, spande og andet af en ordentlig kvalitet, så det ikke går i stykker undervejs, eller så du ikke pludselig mangler et redskab eller to.

3) Vælg en god malertape. Du tænker måske, at malertape er et af de områder, du gerne vil spare penge på, men lad være med det. Billig malertape går let i stykker, og så virker det ikke efter hensigten.

More articles